Opskrift
Relaterede

Spicy spareribs | Lækre, sticky ribs med hjemmelavet marinade

Videoopskrift: Sådan laver du de lækreste spareribs i ovn med en hjemmelavet spicy barbecuemarinade. Det er ikke hvem som helst, der guider dig gennem den nemme marinade og de spicy wings - det er nemlig komikervennerne Simon Talbot og vinderen af VM i stand up 2017, Melvin Kakooza, der tager dig i hånden hele vejen. Så se med, og lær hvordan man laver spareribs i ovnen, hvor længe de skal have - og hav sådan en ret med spareribs egentlig er lavet af helt fra bunden. Du kommer både til at trække på smilebåndet og få sved på panden, hvis du kaster dig du i denne helt igennem snaskede, smagfulde og super spicy udgave af de elskede spareribs. Og så kan du jo helt selv vælge, om dine gæster skal forkæles med den familievenlige udgave til aftensmaden, eller om du skal gøre ligesom Simon og Melvin og drøne godt med ekstra tabasco og cayennepeber i retten og skabe en sprængfarlig omgang marinade, der kan sætte selv den mest hærdede chili-tosse på prøve. Vi ønsker dig god fornøjelse og velbekomme - og husk at have et glas vand ved hånden, når du sætter tænderne i de tilberedte kamben.

Tilberedelsestid
1 time 30 minutter
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • Spareribs:
  • 2 kg kamben
  • 3 laurbærblade
  • 1 hakket løg
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk hele peberkorn
  • BBQ sauce:
  • 1,5 dl ketchup
  • 0,5 dl danskvand
  • Tabasco efter ønske
  • 1 dl brun farin
  • 40 g smeltet smør
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk soya
  • 1 tsk paprika
  • 2 spsk worcestershire sauce
  • Salt efter ønske

Sådan gør du

  1. Fjern hinden fra benet, eller få slagteren til at gøre det.
  2. Kom laurbærblade, løg, salt og peberkorn i en stor gryde med vand, og lad kambenene simre heri i 50 minutter ved svag varme.
  3. Efter fem minutter fjerner du skummet på toppen af vandet.
  4. Når kambenene er kogt færdige, lægges de på en bageplade og steges i ovnen i 20-25 minutter ved 220 grader varmluft.
  5. Mens kambenene bages i ovnen, tilberedes saucen. Varm det hele op under svag varme (det skal ikke koge) mens der piskes.
  6. Når der er gået 10 minutter, pensles kambenene med bbq-marinaden.
  7. Server de lune kamben med ekstra bbq-marinade.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt