Opskrift
Relaterede

Milkshake | Jordbærmilkshake med friske bær og smag af sommer

Videoopskrift: Få en nem opskrift på en lækker milkshake med vaniljeis og røde bær. Milkshake er en sand sommerfavorit i de danske hjem. Her får du FoodTV's version med jordbær stegt i balsamico og med rigeligt flødeskum på toppen. Der findes mange forskellige udgaver af milkshake, men fælles for dem alle er, at de altid fungerer til en god saftig burger. Denne version indeholder balsamico, og det er netop denne ingrediens, der gør milkshaken uforglemmelig. Du kan også vælge at bytte dine jordbær ud med chokolade og få en chokolade-vanilje milkshake eller bytte dem ud med banan og få en bananmilkshake. Med chokolade og banan får du ikke den spændende smag af de balsamicomarinerede jordbær, der virkelig gør din hjemmelavede milkshake til noget specielt!

Personer
Personer
2
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 1 bakke jordbær
  • 2 spsk sukker
  • 1/2 dl balsamico
  • 1 dl mælk
  • 1/2 l vaniljeis
  • 1/4 l flødeskum til pynt

Sådan gør du

  1. Start med at skære jordbær i kvarte. Drys nu sukker på en varm pande og tilsæt balsamico. Kog det ned til det har konsistens som sirup og tilsæt herefter jordbær. Vend jordbærende godt rundt og tag dem herefter af varmen.
  2. Put de kølede jordbær i en blænder og tilsæt is og mælk. Blænd nu hele herligheden til en lind konsistens.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt