Opskrift
Relaterede

Couscoussalat | Nem Lækker salat med persille og chili

Videoopskrift: Tabouleh eller couscous salat er navnet på en himmelsk salat med friske grøntsager. Salaten egner sig især til de varme sommeraftener og spørger man Marie Hertz, skal salaten indeholde både persille, hvidløg, chili og citron. Taboulehen kan serveres til aftensmad og frokost og fungerer både som tilbehør til kødet eller som hovedretten til vegetaren. Du kan altid tilføje kylling, avocado, feta eller soltørret tomater. Den er nem at lave, mætter godt og så pynter den så smukt på middagsbordet. Denne version er med couscous, men bulgur kan også sagtens bruges. Tabouleh er en libanesisk delikatesse og mange kendte kokke har allerede givet sig i kast med salaten. Så hvad end du er til Jamie Oliver eller Marie Hertz, så lover vi, at denne salat bliver et hit!

Forberedelsestid
15 min.
Tilberedelsestid
10 min.
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 100 g couscous
  • 2 spsk olivenolie (til couscous)
  • 1 bdt bredbladet persille
  • 2 stk citroner
  • 2 stk frisk chili
  • 1-2 fed hvidløg
  • 3 stk agurker
  • 6 stk tomater
  • 1 dl olivenolie

Sådan gør du

  1. Start med at tilberede couscousen ved at vende 2 spsk olivenolie og lidt salt sammen med grynene. Tilsæt 1,5 dl kogende vand og dæk couscous med bagepapir så det danner et lille låg. Lad couscousen trække i ca. 10 min.
  2. Imens couscousen tilberedes, plukkes og skylles persillen.
  3. Skyl agurk, tomat og chili i koldt vand. Skær herefter agurkerne i stænger og fjern den midterste og mest vandede del. Skær også tomaterne i både og fjern kernerne. Skær herefter agurken og tomaterne i små tern og put det op i en stor skål sammen med fint hakket hvidløg og chili, citronskal fra én citron og saft fra to.
  4. Fold persillen sammen, hak det groft og læg det op i skålen sammen med resten af grøntsagerne. Vend det hele godt rundt sammen med olivenolie og tilsæt couscous.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt