Opskrift
Relaterede

Morgenboller | Nemme koldhævede boller til morgenbordet

Videoopskrift: Nem og hurtig opskrift på koldhævede morgenboller - se med her. Rør ingredienserne sammen inden du går i seng og lad bollerne koldhæve på køl natten over. Den lange kolde hævetid gør, at du på tyve minutter har sprøde koldhævede morgenboller på bordet. Og så kan du jo gå i bad mens de bager. Koldhævning er travle familiers hemmelige våben mod morgenstress. Bollerne passer sig selv, mens I passer hinanden og kommer godt ud af sengen. Bag rigeligt. Der er intet som en brandvarm koldhævet sprød morgenbolle, som kan skyde dagen godt i gang Og der er mange billige plus point at hente hos kollegerne i at være den, med de hjemmebagte koldhævede boller til morgenkaffen på jobbet. Skal I holde et større brunch arrangement eller en fødselsdag fra morgenstunden er de koldhævede boller i massevis klar på køl. Lige til at smække i ovnen, inden gæsterne kommer. Bland de grove ingredienser først og top med den fine hvedemel. Så kan du servere den nemmeste, sprødeste, koldhævede morgenbolle i mands minde. Hævet på køl og bagt i ovn på ingen tid.

Forberedelsestid
12 timer
Tilberedelsestid
20 min.
Personer
Personer
5
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 6 dl vand
  • 12,5 g gær
  • 10 g salt
  • 1 spsk honning
  • Ca 100 g kerner/Frø/Havregryn
  • Ca 200 g grahamsmel
  • Ca 300 g hvedemel
  • Evt. havregryn til pynt

Sådan gør du

  1. Rør gæren ud i koldt vand og tilsæt herefter salt og honning.
  2. Begynd at røre rundt - gerne med røremaskine. Nu tilsættes først kerner og havregryn, herefter grahamsmel, og tilsidst hvedemelen.
  3. Ælt dejen til den slipper skålens sider og hænger i dejkrogen. Det tager omkring 15 minutter på røremaskine. Dejen skal være klæg men ikke for flydende. Sæt herefter dejen på køl natten over.
  4. Om morgenen tændes ovnen på 250 grader varmluft. Sæt bollerne på en bageplade med to skeer, drys med havregryn, og lad dem efterhæve i 10-15 min. Bag nu bollerne i 10 minutter ved 250 grader. Sænk herefter temperaturen til 150 grader og bag dem i yderligere 10 minutter.
  5. Når bollerne er sprøde og gyldne på overfladen er de klar til at blive serveret.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt