Opskrift
Relaterede

Amber ale | Cocktail med hjemmelavet ginger ale

Videoopskrift: Amber ale er en helt fantastisk frisk og lækker drink, som er lavet med lidt ekstra kærlighed for at imponere gæsterne. Ikke nok med at du svinger shakeren, så laver du også din helt egen sirup til ginger ale! Det er super nemt at smide ingefær og sukker sammen, koge det op - og så får du en sirup, som du kan bruge til mange andre opskrifter og drinks i fremtiden. Ingefærsiruppen holder i rigtig lang tid. Noget, der gør denne drink ekstra lækker, er at det er en helt unik form for drink: Det er nemlig en akvavit-cocktail. Så bland hjemmelavet ginger ale, Aalborg nordguld og en masse frisk is og danskvand.

Tilberedelsestid
20 min.
Personer
Personer
1
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • Sirup (til mange portioner):
  • 1 knold (ca. 150 g) ingefær
  • 2 citroner
  • 300 g sukker
  • 1 1/2 dl vand
  • Pr. drink:
  • 2-4 cl Aalborg nordguld (pr. drink)
  • 1/2 lime (pr. drink)
  • Danskvand til at toppe af med
  • Isterninger

Sådan gør du

  1. Først laver du din egen ingefærsirup, som du kan bruge til at lave ginger ale.
  2. Skær ingefæren i tynde skiver og kom den i en gryde. Tilsæt også skal og saft fra citronerne.
  3. Fyld sukker og vand i gryden og bland det hele sammen. Så skal det over varmen og koge op - rør det hele godt sammen, og lad det stå og simre i ca. 10 - 15 min. Når væsken er kogt ind og har taget farve, sier du ingefæren fra. Så har du en hjemmelavet ingefærsirup, der kan holde sig længe på køl.
  4. Så skal drinken blandes sammen. Bland saften fra 1/2 lime, 3 spsk sirup, 2-4 cl nordguld og fyld op med isterninger. Afslut det hele ved at fylde op med danskvand.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingDanish CrownSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt