Opskrift
Relaterede

Hindbærsnitter | En klassisk og frugtfyldt kage

Videoopskrift: Glæd dine gæster med denne, søde og sprøde hindbærsnitte med lækker glasur. Børn som voksne vil elske den! Hindbærsnitter er en børnefavorit, men bliver ofte glemt blandt de voksne. Det, synes vi, er ærgerligt, for det er en helt fantastisk kage, som er lettere at lave, end du tror. Snitten er lavet med en klassisk mørdej, så det er en opskrift, som din mormor ville have lavet den. Du kan gå all-in og lave syltetøj selv, ellers kan du bare bruge en lækker og velsmagende hindbærsyltetøj. Top dine snitter af med hjemmelavet glasur, og dekorér med kreative mønstre. Med lidt ekstra kærlighed slår de gode gamle hindbærsnittere både medaljer og studenterbrød af banen.

Forberedelsestid
1,5 time
Tilberedelsestid
25 min.
Personer
Personer
12
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 350 g hvedemel
  • 200 g sukker
  • 75 g mandelmel eller fintblendede smuttede mandler
  • Kornene af ½ vaniljestang
  • 250 g smør
  • 1 mellemstort æg
  • 400 g hindbærmarmelade
  • 1 sammenpisket æg til pensling
  • Glasur:
  • 200 g flormelis

Sådan gør du

  1. Bland mel, sukker, mandelmel og vaniljekorn i en skål. Smuldr det kolde smør i og kram det hele, til du får en krummet masse (en smuldredej).
  2. Tilsæt nu ægget og saml dejen, så den bliver ensartet. Rør mindst muligt i den.
  3. Nu deles dejen i to lige store dele. Rul dem enkeltvist flade (ca. 3 mm) mellem to stykker bagepapir. Læg dem på køl et fladt sted i ca. 1 time.
  4. Når dejen er kølet lægges den ene på en bageplade. Pensl lidt pisket æg i kanten, så du kan lukke snitten tæt, når den skal samles. Fyld nu hindbærmarmeladen på dejen i et jævnt lag. Tag den anden dej ud af køleskabet, fjern papiret fra den ene side og læg den på dejen med marmeladen. Fjern det øverste stykke papir og saml dejen med et let tryk på midten, samt rundt i kanten. Brug evt. en gaffel til at samle kanten.
  5. Pensl overfladen med æg og stik forsigtigt huller i overfladen. Men pas på med ikke at ramme det nederste stykke dej.
  6. Kom den i ovnen i ca. 25 min. ved 190 grader varmluft. Når den er færdig, skal den køle af.
  7. Bland glasuren, hæld den i en sprøjtepose (du kan også sagtens bruge en normal plasticpose og bare klippe hul i) og dekorér kagen med fine tynde glasurstrege.
  8. Når glasuren er størknet skæres snitterne ud i de ønskede størrelser. Der bliver ca. 12 stk.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingDanish CrownSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt