Opskrift
Relaterede

Thousand island-dressing | Nem hjemmelavet thousand island

Videoopskrift: Nem opskrift på den klassiske amerikansk thousand island dressing fyldt med grøntsager. Det er en velkendt skaldyrsdressing, som ofte købes færdiglavet, men den er faktisk så let som ingenting at lave. FoodTV viser dig hvordan! Ingen rejecocktail uden Thousand Island dressing. Dressingens specielle farve og vidunderlig smag kan findes ved enhver salatbuffet og er lige så nem at lave, som den er genkendelig og velsmagende. Dressingen består først og fremmest af mayonnaise, og spørger du Nicolai Tram, bør du lave denne fra bunden – og bare rolig! Det er slet ikke så svært som du tror. Når den hjemmelavede mayonnaise er færdig, tilsættes drueagurker, hvidløg, rødløg og selvfølgelig ketchup. Det er netop ketchuppen som giver dressingen den klassiske lyserøde farve og den dertil søde og syrlige smag. Hvis du ønsker lidt varme til din Thousand Island, så kan du altid tilsætte cayennepeber eller tabasco efter smag.

Tilberedelsestid
5 min.
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • Salt efter behov
  • 1 dl smagsneutral olie
  • 1 spsk ketchup
  • 2 drueagurker
  • 1 fed hvidløg
  • Citronskal fra en citron
  • 1 lille rødløg
  • 1 knivsspids cayennepeber

Sådan gør du

  1. Begynd med at røre en mayonnaise: Slå en æggeblomme op i en skål, drys salt over, hæld eddike ved og pisk det, mens du langsomt hælder olie ved.
  2. Rør ketchuppen i. Skær drueagurker, rødløg og hvidløg i små tern og riv lidt citron. Hæld det hele i dressingen og slut af med lidt cayennepeber.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt