Opskrift
Relaterede

Grillet banan | En nem og lækker dessert på grill

Videoopskrift: Lav en sund og nem dessert til dine gæster. Gæsterne sidder ude i haven og hygger sig, men pludselig melder den søde tand sin ankomst. Men frygt ej! Mette Grønbjerg fra Cakenheaven viser dig, hvordan du hurtigt og nemt tilbereder en dessert på grillen, ud fra ingredienser du allerede har derhjemme. Grillet banan er et sundt alternativ til de klassiske desserter, og det bedste ved denne version er, at den ikke skal tilberedes i ovn. I stedet skal du bruge eftervarmen på din grill, eller blot tænde din elgrill når der er behov for lidt sødt til kaffen. Grillet banan med chokolade vinder hver gang. I denne opskrift bruger Mette både den mørke og hvide Kæmpeplade samt hakkede peanuts, men du kan også bruge mandler eller hasselnødder. Server de lune bananer med en god portion vaniljeis, eller lav en hvid chokoladecreme.

Tilberedelsestid
15 min.
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 4 bananer
  • 50 g mørk chokolade
  • 50 g lys chokolade
  • 100 g peanuts eller andre nødder
  • 500 ml vaniljeis
  • 1 bk jordbær

Sådan gør du

  1. Tænd grillen.
  2. Hak hvid og mørk chokolade samt nødder. Snit bananerne op på langs - du skal skære gennem skralden og ca. én cm. ned i bananen.
  3. Åben bananen lidt op med fingrene og fyld den med chokolade og peanuts.
  4. Bananerne grilles i ca. fem minutter, til de er blevet sorte udenpå. Servér med vaniljeis og jordbær.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt