Opskrift
Relaterede

Koldskål | Sommerfavoritten over dem alle

Videoopskrift: Solen skinner, varmen er på vej. Nu skal vi have koldskål! Den mest optimale danske sommer dessert, som smager friskt og fantastisk. Den kan toppes med alt fra friske bær eller søde, sprøde kammerjunkere til friske krydderier, som basilikum og mynte. Der er mange måder, at lave koldskåle på - nogle foretrækker tilføre koldskålen æg, mens andre bruger A38. I dette tilfælde er retten lavet på æggeblomme, tykmælk og kernemælk, mens smagen kommer fra friskpresset citronsaft, vaniljestang, citronmelisse og ikke mindst sukker. Hjemmelavet koldskålen kan laves på mange forskellige måder, og så er den overraskende sund af en dessert at være. Nyd den mens sommeren er over os. Den smager fantastisk i solen!

Forberedelsestid
-
Tilberedelsestid
10 min.
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 165 g pasteuriseret æggeblommer (10 stk)
  • 150 g sukker
  • 2 stænger vanilje
  • 1/2 liter kærnemælk
  • 1/2 liter tykmælk
  • Saft fra 2 citroner
  • Jordbær og citronmelisse som tilbehør

Sådan gør du

  1. Bland først en æggesnaps af æggeblommer, sukker og vanilje. Pisk det i fem minutter.
  2. Vend nu forsigtigt tykmælk, kernemælk og citronsaften i æggesnapsen uden at piske luften ud af blandingen.
  3. Koldskålen har godt af at stå lidt tid og trække i køleskabet - evt. mens i spiser aftensmad.
  4. Spis den afkølede koldskål med jordbær og citronmelisse, eller hvad du har mest lyst til.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingDanish CrownSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt