Opskrift
Relaterede

Rabarberkage | Hjemmelavet hvid brownie med rabarber

Videoopskrift: Lær at lave Ditte Julies super lækre blondie kage med hvid chokolade og rabarbermarmelade. En blondie er faktisk bare en hvid brownie - altså en helt klassisk chokoladekage med hvid chokolade. Det der gør denne opskrift ekstra speciel og gæstemadsværdig er, at den piftes op af en lynhurtig hjemmelavet rabarber marmelade! Rabarber dessert er perfekt til det danske sommervejr, hvor rabarberne står højt og flot i mange danske haver. Er det ikke sommer og rabarbersæson, kan du dog stadig sagtens lave denne brownie med hvid chokolade og så bare spice den op med en anden frisk marmelade efter eget valg. Hvid brownie og jordbær er også en fantastisk kombination - eller prøv noget helt nyt, det er nemlig kun fantasien, der sætter grænser.

Tilberedelsestid
30 minutter
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 90 g smør
  • 90 g god hvid chokolade
  • 2 æg, str. S/M
  • 40 g lys rørsukker
  • 40 g hvedemel
  • En knivspids salt
  • 40 g mandelflager
  • Rabarbermarmelade:
  • 250 g rabarber
  • 1 vaniljestang
  • 125 g syltesukker
  • 1 økologisk citron, skal og saft
  • Creme fraiche, 18 %

Sådan gør du

  1. Rens dine rabarber og skær dem i mindre stykker. Skær endelig ikke stokken/roden af, da der gemmer sig en masse smag her. Kom dem op i en gryde.
  2. Flæk vaniljestangen på den lange led, og skrab nænsomt vaniljekornene ud, og mas dem sammen med lidt af sukkeret. Kom den tomme vaniljestang, vaniljesukker, sukker, citronskal og -saft op til rabarberne.
  3. Bring det i kog, og lad det herefter simre, til rabarberne er kogt møre, og saften er kogt ind.
  4. Du kan gemme rabarbermarmeladen i 2-3 uger på køl i et kogt glas.
  5. Lav din hvide brownie/blondie:
  6. Smelt smør og hvid chokolade sammen i en tykbundet gryde.
  7. Pisk æggene og sukker lyst og luftigt, og vend herefter forsigtigt smørblandingen i. Sigt så mel og salt i, og vend det forsigtigt sammen.
  8. Hæld dejen op i en tykbundet gryde, drys med mandelflager, og bag bunden ved 180 garder varmluft i ca. 15-20 min. Lad bunden køle helt af.
  9. Server med rabarbermarmelade og creme fraiche.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt