Opskrift
Relaterede

Fondue shabu shabu | Asiatisk fondue

Videoopskrift: Verdens bedste fondue kommer fra Japan, og den er både velsmagende og skøn at dele. Retten er populær i mange forskellige byer, blandt andet i København og Amsterdam. Og selve opskriften finder du lige her! Denne ret egner sig perfekt til gæstemad, for hele pointen er nemlig, at man sidder og dypper en masse lækker tilbehør i en fonduegryde fyldt med velsmagende bouillon. Retten er i familie med sukiyaki, som også er en anden velkendt japansk darling. Tag på tur til Japan med denne skønne ret. Først går turen til det japanske supermarket, for her kan du både købe tang, riseddike, mayo og svampe. Kødet skal skæres i helt tynde skiver - jo tyndere jo bedre! Og herefter skal du bare have inviteret vennerne forbi og have fundet spisepindene frem. God fornøjelse!

Tilberedelsestid
30 min.
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • Sesamdip:
  • 1 spsk akcaciehonning
  • 1 tsk sesamolie
  • 1 dl japansk mayo
  • 2 spsk riseddike
  • 1 spsk ristet sesamfrø
  • 1 dl tahini
  • Ponzudressing:
  • 1 dl soya
  • 2 spsk riseddike
  • 2 spsk yuzujuice
  • 1 tsk sukker
  • Bouillon:
  • 1 pk tørret kombutang
  • 1 pk tørret shiitake svampe
  • 1 l vand
  • Tilbehør:
  • 2 kyllingbryst
  • 1 svinekotelet
  • 1/4 savoykål
  • 1 bdt forårsløg
  • 3 pak choy
  • 1 pk ramennudler
  • 1 gulerod

Sådan gør du

  1. Start med at lave sesamdippen: Bland mayo, honning, tahini og sesamolie sammen. Hvis dressingen skal være mere flydende, hældes der lidt vand i. Til sidst puttes der lidt sesamfrø på toppen.
  2. Nu laves ponzudressingen: Bland soya, riseddike, yuzu og sukker sammen.
  3. Bouillon: Put den tørrede kombutang i en skål med vand i 30 minutter. Herefter tilsættes de tørrede shiitake svampe, og det hele hældes over i en gryde. Giv det et hurtigt opkog - men umiddelbart inden vandet begynder at koge, skal tangen fjernes.
  4. Klargør kødet ved at skære det i tynde skiver (jo tyndere jo bedre!), og læg det herefter på et fad.
  5. Skær nu grøntsagerne i mundrette stykker, og læg dem på et fad.
  6. Gør fonduegryden klar, tænd varmeelementet og hæld bouillonen heri.
  7. Nu er din shabu shabu klar! Læg et par grøntsager ned i bouillonen
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingDanish CrownSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt