Opskrift
Relaterede

Hasselback kartofler | Krydret med timian og hvidløg

Videoopskrift: Den perfekte hasselback kartoffel er sprød uden på, blød inden i og toppet med timian og hvidløg. Hasselback kartoffel fungerer perfekt både som snack og ved siden af en saftig bøf. Den er i talemåde bedre kendt som “hasselbagt kartoffel”, men dens rigtige navn er Hasselback, og stammer fra Sverige. Hasselback er en særlig måde, at tilberede kartofler på, hvor du skærer riller i kartoflen, som du kommer smag ned i. F.eks. hvidløg, timian, salt eller peber! Så er du kørt død i kogte kartofler, pommes frites, saltbagte kartofler eller bagt kartoffel med creme fraiche, er hasselback med garanti et godt bud på den næste kartoffeloplevelse.

Forberedelsestid
10 min.
Tilberedelsestid
1-1,5 timer
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 12 kartofler
  • 3 fed hvidløg
  • 1 bdt (4-5 kviste) timian
  • 1 dl olivenolie
  • 1 spsk salt

Sådan gør du

  1. Start med at skære riller i kartoflerne og put dem op i et ildfast fad.
  2. Rør nu finthakket hvidløg og timian, salt og olivenolie sammen og hæld det over kartoflerne. Sørg for at få blandingen masseret godt ned i mellem revnerne.
  3. Bag kartoflerne i 45-60 min. ved 200 grader varmluft. Tiden afhænger af kartoflernes størrelse og din ovn.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt