Opskrift
Relaterede

Is-sandwich | Verdens bedste og nemmeste Ice Cream Sandwich

Videoopskrift: Her får du opskriften på hjemmelavede og uimodståelige Is-sandwiches. Det bedste er, at du kan skal bruge 2 ingredienser - din yndlingsis og nogle gode cookies. Hvis det skal gå ekstra hurtigt kan du smutte i netto eller rema 100 efter dem, eller du kan gøre det ekstra lækkert og bage dem selv. Uanset hvad, kan det næsten ikke gå galt. I København og andre steder i landet kender vi den nok som en is sandwich, hvor i det store udland hedder en Ice Cream Sandwich. Bare rolig, det er samme lækre smag. Du kan spise dem med det samme eller have et par ekstra liggende i fryseren, til når du er lidt lækkersulten. Så står du og skal lave en nem dessert i en snæver vending, eller bare børnene trænger til lidt ekstra forkælelse - så er en lækker is-sandwich med garanti en sikker vinder.

Tilberedelsestid
2 t 15 min
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 500 g is af eget valg
  • 8 cookies
  • Ingredienser til cookies:
  • 120 g sukker
  • 140 g brun farin
  • 140 g blødt smør
  • 1 æg
  • 240 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk natron
  • 1 vaniljestang
  • 150 g hakket chokolade
  • Salt efter ønske

Sådan gør du

  1. Beklæd et ildfast fad med film i bunden, og fordel isen jævnt. Læg et stykke film over, og giv det et let tryk for en jævn overflade. Sæt isen på frost i minimum 2 timer, indtil den er helt sat.
  2. Stik isen ud i små cirkler, så de har samme størrelse som dine cookies. Lav en sandwich med is i midten. Velbekomme!
  3. Opskrift på cookies:
  4. Pisk smør, sukker, korn fra vaniljestangen og brun farin sammen. Tilsæt ægget, og pisk det sammen til en homogen masse.
  5. Bland hvedemelet sammen med natron, bagepulver og salt. Under omrøring tilsættes dette til smør og sukker.
  6. Vend chokoladen i dejen, og sæt den på køl i ca. 30 min.
  7. Del dejen op i kugler på størrelse med en golfbold, og læg dem på en bageplade.
  8. Bag cookies'ne i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 10-15 min., eller indtil de er gyldne.
  9. Lad dem køle af på en rist.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt