Opskrift
Relaterede

Grydestegt kylling | Nem opskrift på gammeldags kylling med tilbehør

Videoopskrift: Få en lækker opskrift på grydestegt kylling i ovn på den gammeldags facon. Det er her Jonathan Berntsens version af den klassiske høne i ovn med lækre og smagfulde grøntsager, som du kan blive guidet af. Det eneste du skal gøre er af riste zittauerløg, rødløg, hvidløg, skalotteløg, knoldselleri, timian og gulerødder ved høj varme, og herefter skal hele herligheden, inklusiv kylling, bare i ovnen og hygge sig i en times tid. Så er der rustik og vidunderlig hverdagsmad for hele familien i form af den gode gammeldags grydestegte kylling tilberedt i ovnen. Du kan spise din stegte kylling i gryde med de rodfrugter og den sovs, der kommer i gryden af saften fra kyllingen. Eller du kan vælge at køre en god traditionel grydestegt kylling med brun sovs. Hvem siger man kun kan spise grydestegt kylling på en lørdag? Velbekomme!

Forberedelsestid
20 min.
Tilberedelsestid
60 min.
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 1 hel kylling
  • 3 gulerødder
  • 1/2 knoldselleri
  • 3 løg (skalotteløg, rødløg og zittauerløg)
  • 3 kviste timian
  • 1 citron
  • 3 dl hvidvin
  • 3 fed hvidløg
  • Olie
  • Salt og peber efter behov

Sådan gør du

  1. Begynd med at skrælle og skære grøntsager i mundrette stykker.
  2. Steg grøntsagerne i en gryde.
  3. Kyllingen vaskes for blod og rester af indvolde.
  4. Krydder kyllingen med salt, peber, citronsaft og olivenolie.
  5. Sæt kyllingen i gryden ovenpå grøntsagerne, tilsæt hvidvinen. Læg låg på gryden og sæt den i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. en time. De sidste 10 minutter tages låget af så kyllingen kan få farve.
  6. Anret rodfrugterne i bunden af et fad, hæld saucen ved og sæt kyllingen ovenpå.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt