Opskrift
Relaterede

Pommes frites | Lav sprøde fritter som en prof

Videoopskrift: Varme, sprøde pommes frites - Det er perfekte tilbehør til dit middagsbord. Pommes, fritter, sprøde kartofler - kært barn har mange navne, men én ting er helt sikkert: Rasmus Leck Fischer har styr på den knasende klassiker! Du kan både lave fritterne i fine små skiver, der lever op til målene - og du kan køre den grove udgave med skræl og rustikke pomfritter. Når du skal lave en hjemmelavet pomfrit, er hemmeligheden at koge stivelsen ud af pommes frites’ne. Og slutteligt får du ægte sprøde pommes ved at stege dem i friture. Så drop pomfritter i ovn og gå all-in med denne super lækre opskrift på sprøde fritter.

Forberedelsestid
30 min
Tilberedelsestid
10-15 min.
Personer
Personer
5
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 1 kg økologiske kartofler (ca. 12 cm lange)
  • 2 l neutral rapsolie
  • Salt

Sådan gør du

  1. Først skal du skære dine rensede kartofler ud. Klassisk set skal målene være 0,5*0,5*5 cm., men du kan også skære dem lidt mere rustikt og lade skrællen blive på.
  2. Hæld fritterne i en gryde og dæk dem med koldt vand. Når vandet koger, hælder du det fra og fylder endnu engang op med koldt vand. Denne proces skal foretages tre gange i alt. Den sidste omgang kolde vand du koger op blandes med salt (ca. 1 tsk/liter).
  3. Når fritterne er kogt færdige, skal de ud på en rist og kølet af og blevet tørre på overfladen - det tager ca. 20 min. Mens pommes fritterne tørrer, varmer du olien op i en gryde.
  4. Tjek om olien er varm ved at stikke enden af en træske eller lignende i - hvis olien bobler op om træet er den varm nok. Så smider du dine pommes i og lader dem stege, indtil de er blevet gyldne (ca. 10-20 min.).
  5. Vend de sprøde fritter i noget salt - og velbekomme!
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingDanish CrownSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt