Opskrift
Relaterede

Iskaffe | Et iskoldt alternativ til sommervarmen

Videoopskrift: Lav din egen iskaffe. Iskaffe er super lækker og læskende, når sommerens varme stråler bager over landet. Og det bedste er, at du kan nyde den som på caféerne hjemme hos dig selv. Iskaffen er nemlig super nem at lave selv, og du får opskriften lige her. Mette Grønbjerg viser hvordan, du på få minutter kan bikse en forfriskende kaffe med is frem - og så kan du selv afgøre hvor sød den skal være. Man må vel godt forkæle sig selv lidt. Det eneste du skal bruge for at kunne lave opskriften er vand, en masse isterninger, mælk, instant kaffe og sukker eller sirup. Så du behøver hverken en blender, kondenseret mælk eller vaniljeis - selvom du selvfølgelig altid kan spice din opskrift op efter ønske. God fornøjelse!

Tilberedelsestid
5 min.
Personer
Personer
1
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 2 tsk instant kaffe
  • 3 spsk kogende vand
  • 2 tsk sukker eller sirup
  • Sødmælk efter ønske
  • Masser af isterninger

Sådan gør du

  1. Start med at koge vandet og bland det herefter med instant kaffen. Tilsæt sukker og rør rundt.
  2. Fyld glasset op med isterninger og tilsæt tilsidst mælk.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingDanish CrownSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt