Opskrift
Relaterede

Espresso Martini | Skøn cocktail med kaffe og kahlua

Videoopskrift: Espresso martini er en klassisk cocktail, og med denne opskrift får du helt sikkert styr på den elskede klassiker. Det eneste du skal bruge for at lave den bedste espresso martini er en rigtig god kaffe, fx kan du bruge en espressomaskine med espressokapsler, lidt kahlua og vodka og din egen hjemmelavede sukkersirup. Du kan selv pifte din cocktail op med andre opskrifter, hvor der kan indgå alt fra saltkaramel til hjemmebrygget kaffelikør. Espresso er en stærk kaffe tilberedt under tryk, og det giver din cocktail en fantastisk dyb og intens smag. Du kan let og hurtigt lave en lækker espresso, hvis du har en espressomaskine og en god kaffekapsel. Har du ikke en espressomaskine, kan du brygge en god kraftfuld espresso i den stempelkande eller din espressokande over komfuret. Vi sværger til espresso maskinen, og den er guld værd, når du skal have en lille opkvikker til morgenmaden!

Tilberedelsestid
10 min.
Personer
Personer
1
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 2 cl sukkersirup (lavet af en del vand til to dele sukker)
  • 4 cl espresso
  • 2 cl kahlua
  • 4 cl vodka

Sådan gør du

  1. Først laver du din sukkersirup. Bland sukker og vand og varm det op i en kasserolle, til sukkeret er smeltet.
  2. Så blander du espresso, kahlua, vodka og sukkersirup i en shaker. Fyld op med is og ryst det godt sammen!
  3. Anret i et martiniglas med et par kaffebønner på toppen.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt