Opskrift
Relaterede

Luksus biksemad | Med hollandaise og spejlæg

Videoopskrift: Hvem siger, at restemad er kedeligt? Her får du opskriften på en luksus biksemad med cremet hollandaise og perfekt tilberedt spejlæg. På FoodTV kan vi godt lide at forvandle kedelige rester til lækker gæstemad, og det er netop hvad Nicolai Tram gør, når han tryller biksemad ud af kartofler, bacon, rødbeder og løg. Opskriften på gammeldags biksemad er lige så lækker som den er nem. Denne version er med spejlæg og indeholder masser af lækker sovs. Hvis du elsker estragon kan du passende putte krydderurten i saucen - så har du en let og luftig bearnaise, der ligesom hollandaisen passer perfekt til! Det gode ved biksemaden er, at du kan putte al slags kød i - så tøm dit køleskab og lav biksemad med flæskesteg, oksekød eller bacon. Velbekomme!

Tilberedelsestid
30 min.
Personer
Personer
2
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 300 g bacon (eller den rest du har fra i går)
  • 2 løg
  • 2 rødbeder
  • 2 spsk salt (til kogning)
  • 3 dl eddike
  • 4 stk kogte kartofler
  • 2 æg til spejlæg
  • Hollandaise sauce:
  • 2-3 æggeblommer
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk eddike
  • En sjat vand
  • 1 pk smør

Sådan gør du

  1. Først ordner du løgene. Halvér dem og del dem i flager. Så skræller du rødbederne og skærer dem ud. Så skal det syltes: Kog løg og rødbeder op i en gryde med vand og 2 spsk salt.
  2. Når det har kogt et par minutter, hældes vandet fra. Så skal der eddike over, til de er dækket. Lad det stå og simre i fem minutters tid.
  3. Så skal du lave en hollandaise. Sæt smøret over i en gryde, så det smelter.
  4. Bland æggeblommer, salt, eddike og vand i en gryde. Så skal det over varmen og piskes - herfra skal du blive ved med at piske, til hollandaisen er færdig.
  5. Når æggene er pisket homogene, skal det smeltede smør i. Pisk det langsomt i, men lad vallen ligge i bunden. Når du har pisket smøret i, smages det til med salt.
  6. Så skal baconen og kartoflerne skæres i tern.
  7. På en pande, der er middelvarm, steger du baconen gyldent. Når det er færdigt, tager du baconen op i en skål og lader fedtstoffet blive på panden.
  8. Så skal kartoflerne steges gyldne i baconfedtet. Når de er færdige, vender du dem sammen med baconen.
  9. Så skal du stege dit spejlæg. Anret det på toppen af bacon og kartofler og top med hollandaise og syltede løg og rødbeder.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingDanish CrownSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt