Opskrift
Relaterede

Fars Køkkenskole i Rødovre | Jungleguf og jordbærsoftice

Jonas fra Fars Køkkenskole er taget ud til Valhøj skole i Rødovre kommune, for at undersøge om børnene i 4B kan finde ud af at lave mad. Det behøver hverken være svært eller tidskrævende at lave en sund og børnevenlig dessert, og det er netop, hvad Jonas viser børnene i 4B. Desserten består af en kølig jordbærsmoothie toppet med frisk frugt. På Fars Køkkenskole kan store som små lære at lave mad som professionelle - så tag din far, bedstefar, onkel eller søn under armen, og tilmeld dig allerede i dag på www.farskoekkenskole.dk.

Tilberedelsestid
25 min.
Personer
Personer
6
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 1 stk pære
  • 1 stk æble
  • 2 stk appelsiner (1 til saft og 1 til tern)
  • 15-20 stk blå vindruer
  • 1/4 granatæble
  • 300 g frosne jordbær
  • 2-3 dl skyr
  • 1 stk banan
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk vaniljesukker
  • Saften fra en halv lime

Sådan gør du

  1. Find en skål til jungleguffen. Skræl appelsinen ved at skære skrællen af, så også det hvide kommer af. Skær den ud i tern, og hæld i skålen.
  2. Pres saften ud af den anden appelsin, og hæld det i skålen.
  3. Fjern kernehuset fra pære og æble, skær dem i tern, og vend dem i appelsinsaften.
  4. Skær druerne i halve, og tag evt. kerner ud.
  5. Bank kernerne af det kvarte granatæble ud i en ny skål - det 'hvide' skal ikke med.
  6. Portionsanret jungleguffen flot i glas.
  7. Nu skal du tilberede din jordbærsoftice: Find en blender eller foodprocessor frem.
  8. Hæld jordbær, banan, honning, vaniljesukker, limesaft og skyr i blænderen.
  9. Blend løs. Softicen skal have en tyk og cremet konsistens.
  10. Anret din softice sammen med jungleguffen, og servér straks.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt