Opskrift
Relaterede

Klassisk burger | Byg-selv-burger med saftig krydret bøf og friskt fyld

Videoopskrift: Hjemmebagte boller, bøf stegt til perfektion og godt med fyld og tilbehør - Nicolai tram, giver sin version af klassisk hjemmelavet burger, lavet helt fra bunden. Man kan sluge en pap burger i byen på to minutter, og så være sulten igen en halv time efter. Man kan også glæde sig i dagevis, forberede sig i en time og så nyde den bedste hjemmelavede burger med vennerne, og drømme om den lang tid efter. Uanset om du er til hurtige eller langsomme burger oplevelser, skulle du tage at holde din egen internationale byg selv burger da. Hjemmebagt lun sesambolle, i balance mellem sødt og et strejf af salt. En velstegt bøf, krydret og mikset med finthakket løg. Så er hjørnestenene på plads, og hvis du så kaster dig ud i en helt enkel hjemmerørt mayonaise af gode æg og olie, bliver det næsten ikke bedre. Med mindre du selvfølgelig topper med friske tomater og tynde løgringe, syltede agurker og cremet rød cheddar ost. Mangler der andet? Det bestemmer du. Se det, et er den klassiske burger.

Tilberedelsestid
3 timer
Personer
Personer
2
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • Burgerboller:
  • 3 dl sødmælk
  • 50 g gær
  • 500 g hvedemel
  • 2 spsk sukker
  • Æg
  • 30 g smør
  • 1 spsk salt
  • Æg til pensling
  • Sesamfrø til pynt
  • Fars:
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 finthakket løg
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 spsk hvidløgspulver
  • 1 spsk paprika
  • Fyld:
  • Orange cheddar
  • Drueagurk
  • Små daddeltomater
  • Hjertesalat

Sådan gør du

  1. Lun sødmælk og smelt gæret heri, tilsæt sukker, salt og smør og lad smørret smelte.
  2. Hæld det i en skål, tilsæt mel og ælt det igennem i 5-10 minutter.
  3. Lad dejen hæve i en time.
  4. Rul dejen til boller og lad dem efterhæve på en bageplade i 30 minutter.
  5. Pensel med sammenpisket æg og drys bollerne med sesam.
  6. Bag bollerne i en forvarmet ovn 200 grader i 15 minutter.
  7. Tilsæt hakket løg, spidskommen, hvidløgspulver, salt og paprika til hakkekødet, bland det godt sammen og form til bøffer. Steg bøfferne.
  8. Saml burgerne med bøf, bolle og alle dit yndlingsfyld.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt