Opskrift
Relaterede

Gin Sour | Cremet cocktail med æggehvider

Videoopskrift: Lav din egen cocktail og forkæl dig selv lidt ekstra. Det er altid lidt ekstra lækkert at skyde aftenen i gang med hjemmelavede drinks, og især med en drink, som smager og føles som den, du kan købe ude i byen. Og her kommer hemmeligheden - du kan lave cocktails der smager som de professionelles med denne opskrift på gin sour med æggehvider. I virkeligheden kan du bruge lige den slags alkohol, du har lyst til - whiskey, vodka eller hvad du har lyst til. Og du kan lave en sour, eller pifte en gammel klassiker op. Prøv fx at gøre din tom collins lidt mere cremet med en shaket æggehvide. For det er faktisk dét, der er hemmeligheden bag drinks og cocktails med æggehvider - du kan nemlig ikke smage det, du kan føle det. Æggehviden gør drinken helt cremet og lækker. Så værsgo og velbekomme!

Tilberedelsestid
10 min.
Personer
Personer
1
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 1 del sukker
  • 1 del vand
  • 1 lime
  • 4 cl gin
  • 1 æggehvide
  • 1 agurk

Sådan gør du

  1. Først laver du en sukkersirup.
  2. Bland vand og sukker og sæt det over kog (brug ca. 1 kop vand til en kop sukker). Det skal varme, indtil sukkeret er opløst.
  3. Mens siruppen koger, presses limesaft ud i en shaker. Når siruppen er færdig, hælder du 2 spsk i shakeren.
  4. Tilsæt nu gin og fyld op med is - og så shaker du!
  5. Når det hele er blevet koldt, så hælder ud isen fra. Tilsæt så æggehviden og shake igen. Det skal bare rystes godt sammen, så æggehviden skummer.
  6. Anret drinken i et cocktailglas med en tynd strimmel af agurk.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt