Opskrift
Relaterede

Æbleflæsk på bål | Inviter vennerne på bålhygge

Videopskrift: Nicolai har inviteret en flok venner på snaps og bålhygge, og viser hvor nemt det er, at lave en moderne version af æbleflæsk, der er oplagt at skylle ned med en Aalborg grill akvavit. Æbleflæsk er kendt som en gammeldags fynsk egnsret, og består helt enkelt af æbler og flæsk. Mange har smagt mormors æbleflæsk som barn, men har ingen idé om, hvordan man selv laver den skønne ret. Æbleflæsken kan både tilberedes på pande og i ovn, men vi fortrækker nu at lave den fynske ret på bål. Denne opskrift er desuden med løg, da det giver retten ekstra velsmag. Æbleflæsk smager dejligt - spørg bare brødrene Price - og kan både fungere som frokost og aftensmad. Gør ligesom Nicolai, og inviter dine venner eller familie over til en omgang bålhygge med æble og flæsk. Mens maden klargøres og tilberedes over bål, kan i varme jer ved bålet og drikke en lille snaps

Forberedelsestid
-
Tilberedelsestid
40 min.
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 5 røde æbler
  • 4 løg
  • 16 skiver flæsk

Sådan gør du

  1. Læg æbler og løg i udkanten af bålet således at de bager og får masser af varme men ikke brænder.
  2. Vend og drej løg og æbler jævnligt så de bliver tilberedt over det hele.
  3. Drys flæsken med salt og grill det over åben ild indtil det er dejligt sprødt.
  4. Når løget føles mørt, skæres bunde af, og indholdet skubbes ud.
  5. Tør eventuel aske af æblerne med en fugtig klud.
  6. Anret æbler og løg sammen med det grillede flæsk – skær det friske æble i tynde skiver, og anret oven på.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingDanish CrownSummerbirdDanæg
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt