Opskrift
Relaterede

Gammeldags æblekage | Traditionel dansk dessert

Videoopskrift: Mette Grønbjerg laver en fuldstændig klassisk æblekage, med hjemmelavet æblemos og æblekagerasp. Så må det altså godt blive efterår. Gammeldags æblekage er en sund dessert – eller i hvert fald sundere end så mange andre desserter. Æblekagen bliver ikke bagt, men består i stedet af æblegrød, rasp og flødeskum. Hvis du er så heldig at have et æbletræ, så ved du også, at det kan være svært at få brugt alle de friske æbler. Men frygt ej! Nu giver Mette Grønbjerg dig opskriften på gammeldags æblekage. Og du kan sagtens bruge æblerne selvom de er stødte – det gør ingen forskel for smagen. Opskriften er simpel men god. Æblekagen skal laves på røde æbler, da grønne æbler bliver for sure. Anret æblekagerne i portionsanrettede skåle og server sammen med let pisket flødeskum. Du kan også servere æblekagen med lidt ribsgele på toppen. Velbekomme.

Forberedelsestid
30 min.
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 2 kg røde madæbler
  • 250 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 1 dl vand
  • 2,5 dl fløde
  • Ribsgele efter ønske
  • Karameliseret rasp:
  • 200 g rasp
  • 75 g sukker
  • 75 g smør

Sådan gør du

  1. Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker ned i en gryde. Tilsæt vand, sukker og vaniljestang og lad det koge til æblerne er blevet helt møre.
  2. Mens grøden koger, laves den karamelliserede rasp: Bland rasp med sukker og smelt smørret på en pande. Når smørret er smeltet, hældes raspblandingen ved. Lad blandingen karamelisere godt over middel varme.
  3. Mens raspblanding og æblemos køler, piskes fløden til luftig skum.
  4. Nu skal æblekagen samles: Læg æblemos og rasp i lag, og afslut med flødeskum på toppen. Læg evt. en klat ribsgele på til sidst.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingDanish CrownSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt