Opskrift
Relaterede

Pulled Pork | Hurtig, nem og lækker pulled pork i ovn

Videoopskrift: Lav en saftig og nem pulled pork i ovn med denne (snyde) opskrift! Så er du klart til pulled pork burger eller klassisk pulled pork med coleslaw. Pulled pork blev med et slag en dansk grill klassiker, da Brødrene Price lavede deres version på en anden kanal. Og med god grund, for retten er, som det meste barbeque fra de amerikanske sydstater, fuldstændig fantastisk lækker. Retten tager i sin originale form mindst 12 timer på grillen, men nu er grillvejret i Danmark bare ikke lige så nemt at regne med, som det er i sydstaterne, og det kan være dødbesværligt at grille på 4. sal og 42 kvm - men der er håb. Tram har lavet en snydeversion, der kan boble sig liflig og lækker i ovnen på langt færre timer, men det smager stadig fremragende. Spis grisen med coleslaw.

Forberedelsestid
5 min.
Tilberedelsestid
3 timer
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 1 kg nakkefilet
  • 1 spsk sort peber
  • 2-3 stjerneanis
  • 1 spsk korianderfrø
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 - 1/4 fennikel
  • Jacobsen Brown Ale - Nok til at det dækker kødet
  • 8 skiver groft brød
  • BBQ Sauce
  • 200 g ketchup
  • 2 spsk brun farin
  • Sennep efter temperament
  • Skal og saft fra 1/2 citron
  • Salt og peber efter ønske

Sådan gør du

  1. Læg kødet op i en gryde og tilsæt krydderier og øl.
  2. Stil gryden ind i ovnen ved 150 grader varmluft i 3 timer.
  3. Imens laves BBQ saucen. Bland ketchup og brun farin i en skål, og smag til med salt, peber. Tilsæt herefter skal og saft fra citronen, samt sennep.
  4. Når nakkefileten har fået 3 timer, tages den ud af ovnen og placeres på et fad. Husk at fjerne krydderierne fra kødet.
  5. Riv nu kødet fra hinanden med to gafler, og tilsæt BBQ saucen. Vend det hele rundt.
  6. Serveres mellem to stykker groft brød.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt