Opskrift
Relaterede

Koteletter i fad | Nem og lækker hverdagsret med bacon, fløde og paprika

Videoopskrift: Prøv denne lækre opskrift med svinekoteletter, grøntsager, bacon, fløde, paprika, svampe og meget andet lækkert. Så vil du aldrig igen skulle bakse med, at dit svinekød bliver lidt tørt og trist, når du tilbereder det. Bare se med og lær, hvordan du forvandler dine svinekoteletter til skønne saftige smagsbomber med Thomas Hermans mors opskrift på koteletter i fad. En god omgang krydring, en karamelliseret overflade og en skøn blanding af ingredienser gjorde denne opskrift til Hermans yndlings som barn. Derfor blev den også altid serveret til hans fødselsdag. Derfor: Lad dig ikke afskrække af de mange ingredienser - det er let som en leg. Og Thomas Herman lover i hvert fald, at det er tiden værd!

Forberedelsestid
10 min.
Tilberedelsestid
20 min.
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 4 stk store flotte svinekoteletter på ben
  • 300 g bacon, skåret i tern
  • 2 stk zittauerløg, halveret og snittet fint
  • 6 kviste timian
  • 3 fed hvidløg, knuste
  • 2 ds flåede tomater, hakket i mindre stykker
  • 1 spsk tomatpure
  • 1 tsk sød paprika, af en god kvalitet
  • ½ l piskefløde
  • Olivenolie
  • Engelsk sauce
  • HP sauce
  • Citronsaft
  • 250 g super gode Brunch pølser
  • 100 g svampe
  • Salt og peber efter ønske
  • Bredbladet persille til pynt

Sådan gør du

  1. Krydder svinekoteletterne med salt og peber og brun dem ganske kort på en varm pande på alle sider i en smule olie (også fedt siden).
  2. Afdryp dem på et stykke fedt sugende papir og kom dem i et ildfast fad.
  3. Varm en smule olivenolie op i en passende gryde, sauterer bacontern, zittauerløg, timian og hvidløg heri ganske kort.
  4. Tilsæt nu paprika og tomatpure og rist dette igennem ganske kort. Tilsæt herefter flåede tomater og piskefløde og kog igennem 5 minutter ved svag varme under omrøring.
  5. Smag herefter saucen til med engelsk sauce, HP sauce, salt og peber, samt en smule citronsaft.
  6. Hæld saucen over koteletterne, dæk bradepanden med folie og kom hele molevitten i en forvarmet ovn ved 160 grader i 15 - 20 minutter (tilberedningstiden vil svinge alt efter koteletternes tykkelse).
  7. Mens koteletterne er i ovnen, ristes de tynde skiver bacon sprøde på en pande og cocktailpølserne snittes i hver ende og ristes ligeledes sprøde.
  8. Når koteletterne er færdige, anrettes bacon og pølser smukt og akrobatisk på toppen af fadet. Top evt. med bredbladet persille.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt