Opskrift
Relaterede

Chokoladefondant | Romantisk chokoladekage med blødende hjerte

Videoopskrift: Chokoladefondant er en særlig fin lille chokoladedessert med et blødende hjerte af flydende chokolade. Eller “Moelleux au chocolat” som franskmændene kalder den lille fine chokoladekage. Så vil du invitere kæresten på en romantisk og sofistikeret middag, så kan du nemt servere chokoladefondant til dessert. Egentlig taler vi helt konkret om en ikke gennembagt chokoladekage i portionsstørrelse. Det vil sige, du skal bage en til hver - eller to hvis du er rigtig sød. Æg, sukker, smeltet chokolade, som bliver samlet med lidt mel i en godt smurt portionsskål eller form. Sværere er det ikke. Tricket til at få den lille brandvarme chokoladefondant til at slippe formen, er at drysse dine velsmurte forme med fint sukker, inden dejen hældes i. Afhængig af dine dine portionsstørrelse, skal de så i ovnen i 5 - 10 minutter. Nu er du klar til at toppe med lidt vaniljeis inden du servere. Som en ægte gordon ramsay kan du lade den færdigrørte dej stå i køleskabet, og poppe dem i ovnen lige inden dessert. Det er kage kærlighed af fineste karat.

Forberedelsestid
10 min
Tilberedelsestid
6 min
Personer
Personer
1
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 40 g mørk chokolade
  • 40 g smør
  • 1 æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk hvedemel
  • Frysetørret hindbær efter ønske frysetørret hindbær
  • Mynte eller citronmelisse til pynt

Sådan gør du

  1. Smør og chokolade smeltes.
  2. Samtidig piskes æg og sukker til en luftig æggesnaps.
  3. Smør en form med smør og drys den med sukker, så indersiden af er helt dækket af sukker.
  4. Pisk den smeltede chokolade og smør op i æggesnapsen og vend melet i.
  5. Hæld chokoladedejen i formen og bag den i en forvarmet ovn 220 grader varmluft i ca. 5-10 min (afhængig af størrelsen på din form).
  6. Mens kagen bager, blendes det frysetørrede hindbær til pulver.
  7. Når kagen er færdigbagt, anrettes den på en tallerken med en kugle vaniljeis og et drys med hindbærpulveret.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt