Opskrift
Relaterede

Bagte æbler med karamel

Videoopskrift: Marie Hertz fra Slow laver sin favorit dessert, bagte æbler med karamel, som kun kræver at du har 4 ting i skabe og skuffer, for at der er forkælelse på bordet. Her hos FoodTV elsker vi æbler, især når de indgår i desserter. Der findes mange forskellige udgaver af denne dessert, blandt andet med marcipan, brun farin, kanel, mandler og rosiner. Denne opskrift er dog den nemmeste og lækreste af dem alle. Det eneste du behøver er æbler, fløde, sukker og salt.Bagte æbler med karamel fungerer både vinter, forår, sommer og efterår. Æblerne skal bare en tur i ovnen, og karamellen tager ingen tid at lave. Gør som Marie Hertz, eller Mette Blomsterberg, og server denne enkle og velsmagende dessert til dem du holder af. Desserten er den sidste servering til middagsselskabet, og er ofte al for tung. Med denne opskrift på bagte æbler med karamel, lover vi, at dine gæster går glade og lette hjem!

Forberedelsestid
15 min.
Tilberedelsestid
25 min.
Personer
Personer
3
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 3 æbler
  • 2,5 dl piskefløde
  • 2,5 dl sukker
  • lidt salt

Sådan gør du

  1. Hæld sukker i en gryde og smelt det til karamel.
  2. Når sukkeret er smeltet tilsættes fløden lidt ad gangen.
  3. Læg æblerne op på et ildfast fad og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca 20 min.
  4. Tag æblerne ud og lad dem køle let.
  5. Anret æblerne på en tallerken og hæld flødekaramellen ud over.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingDanish CrownSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt