Opskrift
Relaterede

Brownie | Verdens lækreste chokoladedrøm

Videoopskrift: Her får du opskriften på den helt rigtige brownie, der indeholder rigtig chokolade og som smelter på tungen! FoodTV's dessertdronning Mette Grønbjerg viser dig, hvordan du mestrer verdens bedste udgave af chokoladekagen. En perfekt brownie er sprød uden på, men flydende og karamelblød inden i. Nogle mennesker vil gå så langt, at definere brownie, som en småkage eller cookie, da den oftest fås i små størrelser. Denne opskrift er lavet med kakao og er uden nødder, men hvis du føler dig ekstra fredagskæk, kan du jo tilføje valnødder til din dej. Sig farvel til Emmery’s og Meyer, og forkæl dem du holder af med opskriften på verdens bedste brownie.

Tilberedelsestid
1 time
Personer
Personer
12
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 250 g mørk chokolade (mindst 70%)
  • 150 g smør
  • 5 æg
  • 375 g sukker
  • 65 g hvedemel
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 2 spsk kakaopulver

Sådan gør du

  1. Hak chokoladen groft. Smelt det sammen med smør over et vandbad.
  2. Pisk sukker og æg sammen. Herefter vendes det smeltede chokolade og smør i sukkerblandingen.
  3. Rør de resterende tørre ingredienser i. Sigt dem i med en si for at undgå klumper i dejen. Rør det hele godt sammen.
  4. Kom dejen i en form, der er 24 gange 24 cm. ved 170 grader i 40 min.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt