Opskrift
Relaterede

Gammeldags vafler | Sprøde vafler til dit morgenbord

Videoopskrift: Nem opskrift på de bedste vafler, som vil gøre alle i familien glade. Trænger du til noget sprødt? Vafler er en alt for overset lækkerbisken, som alle elsker men alt for få laver. De sprøde vaffelhjerter er langt nemmere at bage end de fleste kager. Æbleskiver hører til julen og pandekagerne står i kø til fødselsdag, så derfor behøver du ikke nogen særlig anledning for at få gang i vaffeljernet og humøret blandt de nærmeste i top. Vafler med kardemomme og friske vaniljestænger er virkelig en sprød afslutning på et godt måltid. Lad ungerne styre vaffeljernet og pas på fingrene. En brandvarm vaffel er svær at toppe. Det skulle da lige være med alle de bær, du overhovedet kan komme i tanke om. Vaflen er som skabt til at være bund for is, flødeskum, hjemmelavet nutella og alle former for syltetøj. Der ligger en særlig omsorg i en nybagt sprød vaffel. Du kan lave vaffeldejen på forhånd og sætte den på køl. Og så er de er så nemme og hurtige at gå til, at du sagtens kan lave dem til morgenmad, dessert eller bare som en sprød overraskelse på en grå dag.

Tilberedelsestid
25 min.
Personer
Personer
2
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 250 g mel
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk bagepulver
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 vaniljestænger
  • 3,5 dl sødmælk
  • 125 g smør
  • 1 æg

Sådan gør du

  1. Bland mel, sukker, bagepulver, kardemomme sammen i en skål. Skrab vaniljekornene ud af stængerne og bland dem også i.
  2. Varm mælk, smør samt vaniljestænger indtil smøren er smeltet. Rør derefter et æg i.
  3. Bland nu det varme og det kolde sammen - så er dejen klar.
  4. Til tilberedningen skal du bruge et vaffeljern. Sørg for at bruge lidt smør som fedtstof.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt