Opskrift
Relaterede

One-pot kotelet | Hurtig mad på 20 min. uden opvask

Videoopskrift: Det er så let, nemt og hurtigt at lave aftensmad i one-pot. Med denne slags opskrifter, hvor alt er i en gryde, får du aftensmad på 20 minutter. Nicolai tryller en ret med grøntsager, øl og svinekotelet, hvor det hele kan laves i én eneste gryde og er smagt til med honning og sennep. Her hos FoodTV elsker vi one-pot retter, hvor man putter alt i en gryde. Det er nemt og billigt, og så slipper man endda for en masse opvask. Er man alene hjemme kan man hurtigt falde i fastfoodfælden, men det er der slet ingen grund til. One potten med koteletter er både billigere og hurtigere end turen ned til det lokale pizzeria. Alt du skal bruge er en svinekotelet, nogle kartofler, et løg og hvidløg, samt honning og sennep. Et sandt one-pot-wonder som denne, kan også serveres for middagsgæster. Inviter vennerne på en vaskeægte hyggeaften á la Jamie Oliver, og anret onepotten i dybe tallerkener med persille på toppen. Husk at vi har flere lækre one pot opskrifter – du finder dem alle sammen her på hjemmesiden www.foodtv.dk

Forberedelsestid
3 min.
Tilberedelsestid
20 min.
Personer
Personer
1
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 1 svinekotelet
  • 6 små kartofler
  • 1 løg
  • 1 hvidløg
  • 1 kvist timian
  • 1 spsk sennep
  • 1 spsk honning
  • Salt og peber efter ønske
  • 1 dl mørk øl

Sådan gør du

  1. Del kartofler og løg, pil den yderste skal fra løget. Hak hvidløget fint.
  2. Opvarm en gryde og lad smøret bruse op. Steg koteletten i gryden.
  3. Læg grøntsagerne rundt om kødet, så de også får stegeskorpe. Tilsæt hvidløg og lidt frisk timian.
  4. Når koteletten er godt brunet på den første side, vendes den. Det samme med grøntsagerne.
  5. Efter lidt tid tilsættes øl, honning og sennep. Hæld kogende vand på til det dækker og kog så væden ned til en sovs. Velbekomme!
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt