Opskrift
Relaterede

Æbleflæsk | Fynsk egnsret med timian og ingefær

Videoopskrift: Nem og super lækker æbleflæsk på den gammeldags fynske facon. Æbleflæsk findes i mange variationer, men her får du Thomas Hermans version med timian og ingefær. Er du til klassisk æbleflæsk tilberedt i ovn, så har du fundet den helt rette opskrift. Tilsæt ingefær for at give retten en ekstra smagsnuance eller undlad ingefæren, og server æbleflæsken på gammeldags maner som mormor ville gøre det. Mangler du i stedet en sommerversion af den danske darling, så husk at vi på www.foodtv.dk også har opskriften på æbleflæsk lavet over bål.

Forberedelsestid
10 min.
Tilberedelsestid
1,5 time
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 600 g letsaltet flæsk i skiver
  • 3 madæbler
  • Rugbrød efter ønske
  • Lidt ingefær
  • 3 zittauerløg
  • 1/2-1 dl æblemost
  • Evt. lidt sukker
  • Salt efter behov
  • Peber efter behov
  • To stilke frisk timian
  • En kvist vild brøndkarse

Sådan gør du

  1. Drys salt på flæsket og læg det på en rist. Steg det i ovnen ved 180 grader, indtil det er gyldent og sprødt. Ca. 45 min.
  2. Mens flæsket er i ovnen, laver du æblekompotten. Snit løg og æbler.
  3. Sautér løg og timian i lidt af det smeltede fedt fra flæsket i ovnen eller smør.
  4. Når løgene er klare, tilsættes æblerne og sauteres med løgene. Tilsæt en smule æblejuice og lad det koge op.
  5. Riv en smule ingefær i efter smag. Sæt låg på, og lad det stå og simre i ca. 20 minutter, eller til det begynder at blive en kompot. Fjern låget og lad den resterende væske koge ind.
  6. Smag til med sort peber og sukker.
  7. Rist et stykke rugbrød i smør på panden, og servér det til æbleflæsket. Top med lidt vild brøndkarse.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt