Opskrift
Relaterede

Bananpandekager | Lækkerier helt uden sukker

Videoopskrift: Hvis du holder sukkerfri, er en sprød bananpandekage din redning, når trangen til forkælelse skyller ind over dig. Det kan også godt være, at du bare vil lave ekstra lækker og sund morgenmad i weekenden. Uanset hvad, er bananpandekagen så god, at man helt glemmer at den er sund med lidt ekstra protein. Samtidig kan du tage børnene med i køkkenet og prøvesmage de første fem, mindst. Hvis de skal være glutenfri, kan du sagtens lave dine bananpandekager uden mel. Top dem med friske blåbær,lidt ahornsirup eller gå hele vejen med FoodTVs hjemmelavede nutella. Uanset hvad, er bananpandekager et godt bud på en rigtig hyggelig stund sammen i køkkenet. Og reglen er at hvis man er stor nok til at spise en pandekage, så er man også stor nok til at lave dem - That makes sense!

Forberedelsestid
10 min.
Tilberedelsestid
10 min.
Personer
Personer
2
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 2 bananer
  • 3 æg
  • 65 g havregryn
  • 65 g hvedemel
  • 1/2 stk vaniljestang
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk stødt kanel

Sådan gør du

  1. Start med at mose bananerne i en skål. Tilsæt herefter æggene og rør godt rundt med et piskeris. Put nu havregryn, mel, vanilje, kanel og salt i skålen, og rør rundt igen.
  2. Steg nu pandekagerne til de er gyldne og flotte. Server med blåbær og sirup.
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt