Opskrift
Relaterede

Agurkesalat

Videoopskrift: Hvis menuen står på flæskesteg, kylling eller måske hotdogs, er der intet der slår en hjemmelavet agurkesalat. Her lærer du hvordan du laver en ægte dansk klassiker. Verdens bedste agurkesalat er nem og velsmagende. Mange er dog i tvivl om, hvilken eddike man skal bruge – men bare rolig vi giver dig svaret! Du kan bruge mange former for eddike, herunder lagereddike og hvidvinseddike. Bare husk på, at det er eddiken der giver smagen, så det kan godt betale sig at vælge en god én af slagsen! Her hos FoodTV mener vi ikke, at du skal bekymre sig så meget om holdbarheden. Vores opskrift på syltet agurkesalat indeholder derfor heller ikke atamon. Du kan dog vælge at bruge atamon, hvis du mener, at det er nødvendigt for agurkesalatens holdbarhed. Agurkesalater kommer i mange udgaver, men det findes ingen bedre end den hjemmelavede. Gør som brødrene Price, Valdemarsro eller Meyers, og prøv selv at sylte dine agurker!

Forberedelsestid
5 min.
Tilberedelsestid
10 min.
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 2 dl god eddike
  • 2 dl vand
  • 100 g sukker
  • 1 lille håndfuld sorte peberkorn
  • 3-4 laurbærblade
  • Lidt salt

Sådan gør du

  1. Kog eddike, sukker og vand op med peberkorn og laurbærblade.
  2. Når lagen koger køles den af til stuetemperatur.
  3. Agurkerne skæres i skiver og lægges i et dørslag, drys agurkerne med masser af salt og lad dem stå og smide væsken i 30 min.
  4. Skyl agurkerne i rigeligt vand indtil du har skyllet alt saltet af.
  5. Læg agurkeskiverne i et patentglas og hæld eddikelagen over. Agurkerne holder sig på køl i ugevis.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingDanish CrownSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt