Opskrift
Relaterede

Hjemmelavede frikadeller | Gammeldags danske deller

Videoopskrift: Opskrift på verdens bedste frikadeller der smager, næsten som mormors frikadeller af den gammeldags slags smagte. Kødbollen over dem alle - Frikadellen! Det er slet ikke svært at få klassikeren på middagsbordet - velsmagende og let. Der findes mange versioner af den danske kødbolle, her får du den helt klassiske model uden havregryn men med masser af smag! Det eneste du skal bruge for at lave verdens bedste frikadeller, er hakket kalv og flæsk, løg, æg, mælk og mel – og så selvfølgelig smør til stegning. Hvis du gerne vil have lidt mere sunde frikadeller, kan du tilberede dem i ovn i stedet for på pande. Gammeldags frikadeller smager skønt med syltede agurker som tilbehør. Opskriften på syltede agurker kan du finde på vores hjemmeside www.foodtv.dk. De lune frikadeller kan serveres til det store frokostbord, eller til aftensmad med masser af dejlig tilbehør.

Forberedelsestid
15 min.
Tilberedelsestid
20 min.
Personer
Personer
4
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 500 g hakket kalv og flæsk
  • 2 løg
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 2 spsk mel
  • salt og peber
  • smør til stegning

Sådan gør du

  1. Skræl løgene og riv dem fint. Gem dem til senere.
  2. Smid kødet i en skål og tilsæt salt.
  3. Brug dine fingre til at ælte kød og salt sammen til en fast og samlet masse.
  4. Slå æggene ud i farsen og ælt det godt sammen. Tilsæt herefter løgnene.
  5. Nu tilsætter du mælken og ælter rundt. Massen må godt føles våd, den bliver samlet med mel senere.
  6. Tilsæt melet og ælt det sammen, og tilsæt herefter peber.
  7. Tilsæt godt med smør på en opvarmet pande, fom dine frikadeller med to skeer og steg dem.
  8. Steg frikadellerne på tre sider, ca. 3 min. på hver side.
  9. Servér frikadellerne med kartofler og brun sovs, rugbrød og koldt smør, agurkesalat…
search
SpinchyAalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectroluxBTCarte d'OrEuropcarNettoStop spild af mad
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt