Opskrift
Relaterede

Romtoddy | Varm drik med rom og te

Videoopskrift: Nem og dejlig opskrift på den bedste varme drik, når temperaturen falder uden for, eller du er ved at få en snue. Så hvis det er vinter, eller alle de små irriterende sygdomme trænger sig på, så fortjener du selvfølgelig, at forkæle dig selv med en romtoddy. Denne varme, alkoholdrik er ikke alene god mod halsen, den er også din bedste undskyldning for at få en under bæltet, mens du er syg. Nicolai Trams opskrift er ikke kun super nem at lave, den er også fyldt med lækre, sunde ingredienser. En stang kanel, store stykker stjerneanis, frisk økologisk citron og skiveskåret ingefær kommes i et glas, og sødes op med dejlig, flydende honning efter behov og te efter eget valg. Så ligemeget om du er til kamillete, grøn te, sort te eller i dette tilfælde earl grey, kan du altid belønne dig selv med denne varmende drink i vinterkulden.

Tilberedelsestid
10 min
Personer
Personer
1
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 1 kop te
  • 1 kanelstang
  • 1 stjerneanis
  • 1 tsk honning
  • 1 skive citron
  • 1 ingefær
  • 2 cl rom (eller efter ønske)

Sådan gør du

  1. Start med at brygge en kop te.
  2. Mens teen trækker, puttes 1 kanelstang, 1 stk stjerneanis og 1 tsk honning i et glas.
  3. Tilsæt en skive citron og en til 2 skiver ingefær. Hæld herefter 2 cl rom (eller efter ønske) i glasset.
  4. Hæld teen op i glasset og server.
search
Aalborg AkvavitLe CreusetJacobsenZwillingSummerbirdDanægGROHEPeter Larsen KaffeElectrolux
Din browser er forældet. Opdater venligst for at få siden vist korrekt